Bog & idéBøger

Millennium bøger rækkefølge

Stieg Larsson
David Lagercrantz
Karin Smirnoff

Millennium

Millennium-serien er en af de største bogsuccesser i Skandinavien i nyere tid. Forfatter Stieg Larsson skabte universet og fortællingen om journalist Mikael Blomkvist og den mørke dragetatoverede hackerspecialist Lisbeth Salander. Efter Stieg Larssons pludselige død i 2004 førte først David Lagercrantz og herefter Karin Smirnoff fortællingen videre. Her kan du være sikker på masser af spænding, komplekse karakterer og et uforudsigeligt plot.

Om Millennium-serien

Millennium-serien er en af de største bogsuccesser i Skandinavien i nyere tid. De første tre bøger blev skrevet af Stieg Larsson, der desværre døde i 2004, netop som interessen for bøgerne eksploderede. I 2005 udkom Mænd der hader kvinder på dansk og var den banebrydende roman, hvori vi for første gang stiftede bekendtskab med Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander: Historiens to hovedpersoner, som står i stor kontrast til hinanden. Lisbeth Salander er en ung, dragetatoveret, juridisk umyndiggjort kvinde, hacker og med sit helt eget syn på verden og på, hvordan relationer til andre mennesker fungerer. Over for hende står Mikael Blomkvist; en charmerende, dygtig og dedikeret journalist, som arbejder på og er medejer af det kritiske tidsskrift Millennium.

Millennium-bøgerne er en inspirerende fortælling om retfærdighed og mod, der udfolder sig i en verden fyldt med hemmeligheder og moralsk forfald. Serien følger journalisten Mikael Blomkvist og hackeren Lisbeth Salander, der sammen afdækker fortidens mørke sandheder. Det umage makkerpar graver i fortidens mørke dybder for at afdække sandheder, som mange ville finde det mest bekvemt at tie om. De afslører det moderne samfunds skygger, hvis altoverskyggende uretfærdigheder af og til afspejles i kampen mod magtmisbrug, korruption og stigmatisering.

Millennium er en serie, der går ud over det ordinære, og den taler til både vores intellekt og hjerte. Bøgerne inspirerer og opfordrer os til at stille spørgsmålstegn ved verden omkring os. Den minder os om, at kampen for retfærdighed, trods kaos, altid er værd at påtage sig

Rækkefølgen på Millennium-bøgerne:

  1. Mænd der hader kvinder (2005)
  2. Pigen der legede med ilden (2006)
  3. Luftkastellet der blev sprængt (2007)
  4. Det der ikke slår os ihjel (2015)
  5. Manden der søgte sin skygge (2017)
  6. Hende der må dø (2019)
  7. Havørnens skrig (2023)
  8. Lossens kløer (2025)

Forfatterne bag Millennium

Billede af forfatter Stieg Larsson

Stieg Larsson

Stieg Larsson var en svensk journalist og forfatter. Stieg Larsson er mest kendt for at have skrevet Millennium-trilogien. Larsson nåede at færdigskrive tre kriminalromaner om makkerparret Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.

Læs mere
David-Lagerkcrants

David Lagercrantz

David Lagercrantz (f. 1962) er svensk journalist og forfatter. Han debuterede i 1997 med en bog om Göran Kropps bestigning af Mount Everest. Ganske som det er tilfældet med hans debut, så omhandler hans øvrige værker ekstraordinære personligheder, der er gået deres egne veje.

Læs mere
Karin Smirnoff

Karin Smirnoff

Karin Smirnoff debuterede med et brag med den smukke og foruroligende roman ‘Jeg tog ned til bror’ i 2018, og i 2020 kom den anmelderroste og læserbegejstrende bog endelig i dansk oversættelse.

Læs mere

Karin Smirnoff

Karin Smirnoff  (f. 1964) fører stafetten videre i Millennium-serien, og med Smirnoff forlader historien storbyen og drager højt mod nord i Sverige, hvor de to trætte krigere, Salander og Blomkvist, genforenes i Norrland. Smirnoff tilfører serien en ny hovedperson, nemlig teenageren Svala, der er Lisbeths niece; et matematisk geni, der som sin far, Ronald Niedermann, ikke kan føle smerte.

Millennium-tidsskriftet er blevet en podcast, og Lisbeth og Mikaels veje krydser hinanden i området, hvor den lille by Gasskas udgør begivenhedernes centrum i både Havørnens skrig og i seriens ottende og nyeste roman Lossens kløer.

Med Karin Smirnoff trækker serien tråde direkte tilbage til Stieg Larssons første tre Millennium-romaner, for hun genoptager det politiske og slagkraftige projekt, der var så stor en del af Larssons drivkraft. Smirnoff kaster med sit inciterende sprog og de tre på samme tid velkendte og nye og helt usædvanlige hovedpersoner lys over storkapitalens udpining af jorden med minedrift og greenwashing. Det handler om den totale udbytning af samernes landområder, hvor enorme internationale konglomerater ingen midler skyr i jagten på den store gevinst. Og hvor mænd fortsat hader kvinder.

Karin Smirnoff har skrevet bøgerne:

Havørnens skrig

299,95 DKK

Lisbeth Salander er tilbage. Det er Mikael Blomkvist også. Millennium-bøgerne har taget hele verden med storm, og nu er handlingen flyttet til Nordsverige, nutidens vilde vesten, hvor skånselsløse virksomheder ikke skyer nogen midler for at få adgang til landområder og naturens ressourcer.

Læs mere

David Lagercrantz

David Lagercrantz (f. 1962) førte serien videre efter Stieg Larssons død og sørgede således for, at Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander mødtes igen.

I David Lagercrantz' fortsættelse af Millennium-serien mødes Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist igen. Deres veje krydses både gennem deres egne efterforskninger og når Salander havner i vanskeligheder.

Tidsskriftet Millennium har fået nye ejere, og Lisbeth Salander er om muligt endnu mere risikovillig, end hun har været tidligere. Som i de tre første Millennium-bøger har Lisbeth også i Lagercrantz’ romaner sine helte egne dagsordener i alt, hvad hun gør, for i Lagercrantz’ Millennium er det som i Larssons: Lisbeths egen historie hænger uløseligt sammen med uretfærdigheder og vold, der begås mod kvinder overalt i verden.

Læs med i Lagercrantz' fortsættelse af Millennium-serien, hvor Stieg Larssons elskede karakterer får nyt liv. Lagercrantz' bøger bygger direkte videre på Larssons historie, og derfor anbefaler vi at læse serien i rækkefølge.

David Lagercrantz skrev bøgerne:

Bind 4-6

Det der ikke slår os ihjel

129,95 DKK

Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hacker­angreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke.

Læs mere

Manden der søgte sin skygge

249,95 DKK

Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men da en ung kvinde fra Bangladesh bliver mishandlet i sin celle, griber Lisbeth ind. Det betyder konflikt med Benito, en brutal livstidsfange med gode kontakter både inden for og uden for murene.

Læs mere

Hende der må dø

249,95 DKK

Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men da en ung kvinde fra Bangladesh bliver mishandlet i sin celle, griber Lisbeth ind. Det betyder konflikt med Benito, en brutal livstidsfange med gode kontakter både inden for og uden for murene.

Læs mere

Stieg Larsson

Stieg Larsson (1954-2004) satte med sin banebrydende Millennium-trilogi nye standarder for kriminalromanen. Larsson arbejdede i 20 år for nyhedsbureauet TT, før han i 1995 grundlagde organisationen Expo og blev chefredaktør for tidsskriftet af samme navn. Han forskede i højreekstremisme og nynazisme og var en af verdens førende eksperter i antidemokratiske bevægelser.

Med trilogien om Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander, der indledtes med Mænd der hader kvinder, satte Stieg Larsson sit umiskendelige aftryk på skandinavisk samtidslitteratur og kriminalromanen som genre. Bøgerne blev en hidtil uset verdensomspændende succes.

Stieg Larsson døde i november 2004, før det første bind i serien blev udgivet i Sverige.

Stieg Larsson skrev bøgerne:

 

Bind 1-3

Mænd der hader kvinder

107,95 DKK

Mikael Blomkvist, journalist ved tidsskriftet Millennium, får en usædvanlig opfordring. Henrik Vanger, pensioneret direktør for Vangerkoncernen, vil have Mikael til at skrive slægtens historie. Men det viser sig snart, at familiekrøniken bare er et dække over Mikaels virkelige opgave: at finde ud af, hvad der skete med Henrik Vangers unge slægtning Harriet, som forsvandt for snart fyrre år siden.

Læs mere

Pigen der legede med ilden

129,95 DKK

Begivenheder i Lisbeth Salanders fortid stikker hovedet frem, og da der sker et brutalt mord, rettes mistanken mod Lisbeth. Hun bestemmer sig til at straffe dem, der har fortjent det, og Mikael Blomkvists og Lisbeth Salanders veje krydses endnu en gang.

Læs mere

Luftkastellet der blev sprængt

107,95 DKK

To hårdt sårede personer bliver bragt til Sahlgrenska Sygehus i Göteborg. Den ene er Lisbeth Salander, som er efterlyst, mistænkt for tredobbelt mord. Hun har en livstruende kugle i hjernen og må straks opereres. Den anden er Alexander Zalachenko, en ældre mand som Lisbeth har hamret en økse i kraniet på. 

Læs mere