Divergent bøger

Filtre

Sorter efter:

Divergent bøger rækkefølge

1. Divergent: Afvigeren (2012)

2. Divergent: Oprøreren (2013)

3. Divergent: Fornyeren (2014)

Divergent serien

Divergent er en science fiction bogserie af amerikanske Veronica Roth. Serien handler om afvigere, som netop er det den engelske titel ”Divergent” betyder. I et postapokalyptisk Chicago lever befolkningen inddelt i fem faktioner. Hver gruppe er kendetegnet ved særlige personlighedstræk og varetager udvalgte opgaver i samfundet. Som teenager vælger man, hvilken faktion man vil tilhøre. Men det er ikke uden risiko. Hvis man afviger, og fravælger sin families faktion, risikerer man at ende alene som faktionsløs og udstødt. Det er denne beslutning og risiko som 16-årige Tris står over for, da hun skal vælge sin skæbne og leve med konsekvenserne af et valg, som viser sig at være baseret på løgne.

1. Divergent Four – Tobias’ fortællinger (2015)

2. Divergent: Afvigeren (2012)

3. Divergent: Oprøreren (2013)

4. Divergent: Fornyeren (2014)

Divergent bøger engelsk rækkefølge

1. Four – A Divergent Collection (2014)

2. Divergent (2011)

3. Insurgent (2012)

4. Allegiant (2013)

Om forfatter Veronica Roth

Veronica Roth er både roman- og novelleforfatter, og fik i årene 2011-2014 udgivet ungdomsserien Divergent. På daværende tidspunkt studerede hun kreativ skrivning, og en stor del af arbejdet med at skrive bøgerne foregik netop imens hun gik i skole i årene op til debuten.

Divergent serien er fortællingen om tilværelsen i en postapokalyptisk version af den amerikanske storby Chicago, som Roth selv er fra.

Hovedpersonen i Divergent er den unge Beatrice ”Tris” Prior, som vokser op i et undertrykkende og voldsomt kontrolleret miljø, som ikke kan affinde sig med sin plads i dette samfund og forsøger at tage kontrol over sit eget liv.
Roth har sammenlignet sin egen kamp mod angst med Tris’ kamp i Divergent serien, og har følt det som en hjælp at følge karakterens udvikling.

Roth fik hurtigt succes med bogserien, og Divergent blev valgt som ”Favourite Book 2011” på Goodreads, som er verdens største brugeranmeldelsessite. Serien har solgt over 30 millioner eksemplarer på verdensplan og opnåede en plads på New York Times’ bestsellerliste.

Veronica Roth har opnået imponerende popularitet med Divergent bøgerne og de løbende filmatiseringer, samt hendes senere bogserie The Fates Divide, som på dansk er oversat til Dødens mærker.