Den sorte maske

Efter katastrofen på middelhavsdamperen i "Kejserens gave" i den første samling fortællinger om A. J. Raffles ("Amatørtyven") er der gået næsten to år. Raffles er forsvundet, antagelig druknet i Middelhavet, og Bunny forsøger efter bedste evne at slå sig igennem efter at have udstået et længere fængselsophold. Alt er imidlertid ikke tabt, for A. J. dukker op på scenen igen - dog under dække, da han gerne ser, at omverdenen, og herunder ikke mindst Scotland Yard, anser ham for at være død. Som Bunny skriver i en lille indledning til den anden samling af historier: "Vi var nu professionelle forbrydere af den værste kaliber, som så ud på verden gennem de smalle øjenhuller i den sorte maske."De otte fortællinger - eller måske kun syv, for "Faustinas skæbne" og "Den, der ler sidst" danner en længere, sammenhængende historie, som viser nogle andre sider af Raffles end blot den snedige forbryder – er: Ej blot til lyst En jubilæumsgave Faustinas skæbne Den, der ler sidst Hvordan man fanger en tyv Død og opstanden Det forkerte hus Enden på legen

Ernest William Hornung (1866-1921) var en engelsk forfatter, som var født i Middlesborough i det nordøstlige England. Efter endt skolegang drog han i 1883 til Australien, hvor han begyndte sin litterære løbebane, og selv om opholdet "down under" kun varede tre år, kom det til at farve en stor del af hans romaner, også efter hjemkomsten til England. I 1893 blev han gift med Arthur Conan Doyles søster Constance, som han havde mødt i Portugal nogle år tidligere, og de fik sammen sønnen Oscar i 1895. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte såvel far som søn sig til hæren; Oscar blev dræbt af en bombe i skyttegravene ved Ypres i juli 1915, mens faderen fortsatte sit arbejde i hæren, dog mest bag linjerne. Hornung døde i marts 1921 under et rekreationsophold i Sydfrankrig af en forkølelse, som udviklede sig til lungebetændelse.E. W. Hornung var og er mest kendt for sine historier om amatørtyven og kricketspilleren A. J. Raffles og hans modstræbende medhjælper og kronikør "Bunny" Manders, men var også meget produktiv som romanforfatter, og flere af hans romaner findes oversat til dansk, især som føljetonudgaver i Berlingske Tidende og andre samtidige dagblade. Han skrev også en del poesi, især under indtryk af sønnens død og hans oplevelser i 1. verdenskrig.