Vi frygtløse

Vi frygtløse er Friedrich
Nietzsches nyskrevne femte bog til
genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra
1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af
had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere
åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere
åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie
ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende
sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer.

Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os
selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed
er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog.

Vi må
overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og
middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed.

Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning
ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at
vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt.

Oversat, indledt og med noter af
Niels Henningsen.