Jeg er B-menneske

”Jeg er et B-menneske, og jeg vil kæmpe for et samfund, der anerkender og respekterer menneskers forskellige døgnrytmer.” Sådan indleder forfatteren denne bog, og så tager hun ellers fat på at fortælle om, hvor mange samfundsressourcer, der går tabt, fordi mennesker ikke får lov at indrette deres liv efter deres biologiske ur.

Bogen er et kampråb til alle landets B-mennesker om at forene sig og kæmpe for at ændre strukturer og institutioner i vores samfund, så de også passer til B-menneskene frem for, at B-menneskene tilpasses nogle rigide A-tidsstrukturer fra landbrugets og industrisamfundets tidsalder.

Der er mange fordomme om B-mennesker. De er dovne. De sover længe. De bliver A-mennesker, når de får børn, og det er da bare et spørgsmål om disciplin at lære at gå tidligt i seng og stå tidligt op.

A-mennesker derimod er produktive og flittige. Vi kender de moralske vendinger om, hvordan man skal indrette sit hverdagsliv: ”Man skal op og have noget ud af dagen”, ”Tidligt op og tidligt i seng, det er sundt for en lille dreng” og ”Morgenstund har guld i mund”. At stå tidligt op bliver synonymt med at være et godt menneske.

I landbrugs- og industrisamfundet gav det måske god mening at socialisere mennesket til at stå op og arbejde i marken eller tjekke ind på fabrikken, men i nutidens samfund spilder vi tid og kræfter, når vi holder fast i de stramme A-strukturer, hvor alle skal møde og arbejde på samme tid.