Ormsbane
0.0
( 0 )
Dansk
I en verden, hvor en ældgammel balance smuldrer, og dæmonfødte guder stiger frem fra skyggerne, sendes ypperstepræstinden Callie på en desperat mission. Hun skal finde de mytiske sværd Ormsbane og Ånd...
Forlagsbeskrivelse af Ormsbane af Torben Lindskov
I en verden, hvor en ældgammel balance smuldrer, og dæmonfødte guder stiger frem fra skyggerne, sendes ypperstepræstinden Callie på en desperat mission. Hun skal finde de mytiske sværd Ormsbane og Åndemaneren – de eneste våben, der kan dræbe den, som selv guderne frygter. Hendes vejviser er den gådefulde elver Sølvmanke, hvis hemmeligheder kan blive deres redning eller deres undergang. Sammen med krigeren Aron og krigermunken Sagano kastes Callie ud på en rejse, hvor venskaber testes, og forræderi lurer. Skjulte kræfter manipulerer dem, og en tvivlsom fortid truer med at knuse alt, de tror på. Kan de finde sandheden og sværdene i tide, eller vil de blive de næste ofre i gudernes nådesløse krig?
Uddrag af bogen Hun rystede med overlæg en svedig hårlok væk fra ansigtet. Det udløste straks et kraftigt slag, som hun modtog på skjoldet, samtidig med at hun parerede et lavt slag fra den venstrehåndede mand med skaftet af sin egen stridskølle. Fordi hun bevægede sig mod venstre, måtte han træde frem for at kunne nå hende med sit slag, hvilket betød, at hans fødder stod parallelt med hinanden foran hende. En brøkdel af et sekund efter hans slag sparkede hun hårdt til hans skjold med hælen, så han tumlede bagover. Hun lod stridskøllen glide ned i håndledsremmen og slyngede den rundt om den anden modstanders skjold, så hovedet af hendes kølle ramte ham hårdt i ryggen. ”Stop!” råbte våbenmesteren. ”I alle helveder, Callie! Du har brækket mine ribben,” stønnede manden mellem sammenbidte tænder.
Om forfatteren Torben Lindskov (f. 1959) er tjenestemand i staten og dansk fantasyforfatter. Hans debut, den episke high fantasy-serie Legenden om Banesværdene, er kulminationen på en livslang passion for rollespil og de magiske universer, der blomstrede i det forrige årtusinde – hvilket ses i de levende karakterer, som har været årtier undervejs.
Detaljer
Forlag
Forlaget mellemgaard
Udgave
1
ISBN
9788776309619
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
530
Udgivelsesdato
19-01-2026
Format
Hæftet
Varenr.
3429014
EAN nr.
9788776309619
Varegruppe
Skønlitteratur
Højde/Dybde (mm)
33
Bredde (mm)
150
Længde (mm)
220
Vægt (g)
350
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Ormsbane
Brugernes anmeldelser
Andre fandt også inspiration i
Flere produkter, som fanger nysgerrigheden hos andre kunder
