At være hvad vi er

”Der er noget smertestillende ved at læse store romaner”.

Citatet stammer fra forfatteren Inger Christensens hyldesttale til forfatterkollegaen Kirsten Thorup, da hun modtog boghandlernes store pris for 1982, De Gyldne Laurbær. Inger Christensen havde kort tid forinden modtaget Henrik Pontoppidans mindelegat.
Citatet strejfede mig under læsningen af forfatteren Anne-Kirsten Brønseruds seneste roman, ”At være hvad vi er”. Bogen fuldender trilogien om fire unge romanpersoner startende fra deres opvækst og barndom i en mindre fynsk landsby i 1960’erne, over pubertet og tidlig ungdom i 1970’erne og frem til tredje bind om ungdommens stræben efter at finde sit ståsted i en splittet tid i trilogiens sidste bind, ”At være hvad vi er”.

Tiden er 1980’ernes storbymiljø, præget af økonomisk krise, ungdomsarbejdsløshed, militær oprustning, bolignød på den ene side, og på den anden side ens usikkerhed på egen identitet og smerte over personlige tab af nærtstående familie og venner.
Romanpersonernes rejse er skildret med en sjældent set opmærksomhed på detaljer og nuancer omkring romanens persongalleri og lokaliteter, så det nærmest ville være muligt at finde vej i byerne, alene ud fra romanens beskrivelser. Men også romanpersonernes indre fortællinger er så præcist og kærligt beskrevet, så man sidder med fornemmelsen af, at forfatteren nærmest har blandet blod med figurerne.
Længslen ved at finde frem til sin identitet i eget liv og i forhold til andre, kombineret med beskrivelsen af smerten ved at ens drømme ikke går i opfyldelse, er et vigtigt omdrejningspunkt i romanen. Kunsten at dulme sine smerter, imens man slidsomt arbejder sig videre i livet, bliver nænsomt beskrevet for hvert af hovedpersonernes vedkommende.

Hvis man syntes om at læse Kirsten Thorups roman ”Lille Jonna” (1977), vil man helt sikkert også kunne lide Anne-Kirsten Brønseruds seneste roman, ”At være hvad vi er” - udkommet på Forlaget Forfatterskabet, 2026.

Rigtig god læselyst,
Niels Jacob Andersen