Astrið

Episk nutidsroman bygget op over en novellecyklus, hvor begyndelse og slutning flyder sammen til et hele.



Romanen konstitueres af en række underliggende noveller, der hver for sig repræsenterer de forskellige hændelsesforløb, som over tid former og udvikler såvel den mandlige som den kvindelige hovedperson. Alle novellerne er brudt op, og teknisk anvendes flash backs helt konsekvent. De mange flash backs bliver stille og roligt længere og længere og kommer tættere og tættere på hinanden i tid, så tempoet langsomt falder, og tid og rum efterhånden flyder sammen og samler sig til et hele. En rolig bølgebevægelse mellem højspændt drama og ro og balance, vekselvirkning mellem de smukkest tænkelige sexscener og hverdagsagtige gøremål og udstrakt brug af humor. Hertil kommer brugen af hverdagskristne holdninger og minutiøse miljøbeskrivelser, der giver læseren en ekstra dimension, da det gør det mulig for læseren at genkende samtlige steder og hændelser undervejs i fortællingen.



Temaet er dels et klassisk tema om balance mellem had og kærlighed, dels konflikten mellem hverdagens konventioner og følelserne. Netop da fortællingens hovedpersoners fælles barn fejrer sin 60-års fødselsdag, tager hun mod til sig og kigger nærmere på, hvad det er hendes biologiske far i efterladte dokumenter har at fortælle hende om forældrenes særegne kærlighedshistorie. Slutscenerne vender tilbage til fødselsdagen.



Forældrene er travle forretningsfolk. På et tidligt tidspunkt, og mens de er forholdsvis unge, opstår på Island en situation, hvor de fuldstændig forpasser muligheden for at møde kærligheden. Ondskaben tager fart, og den viser sig helt ukontrollabel. Dramatiske begivenheder i bl.a. Norge, hvor hovedpersonerne nærmest efter tur ser døden i øjnene, begynder imidlertid at flytte grænserne for dem både mentalt og på anden vis. Også nogle dramatiske hændelser i både U.S.A. og Danmark, flytter grænser for både hovedpersonerne og nogle af bipersonerne. Kærligheden står overfor ondskaben. Lyset skifter, og kærligheden sejrer; men kun ved nogle få, udvalgte bipersoners aktive indgriben og medvirken over tid. Af dette kaos opstår og udvikler sig så de to hovedpersoners fælles barn som en slags Fugl Phønix fra forældrenes fejltagelser og dybeste kærlighed, hvilket får især slutscenerne til at blive nærmest tidløse.