GLÜCK, LOUISE – AVERNO.
Dette var den første af LOUISE GLÜCKs bøger, der blev oversat til dansk. Titlen signalerer, at dette vist ikke er for alle. Og det er samlingen heller ikke. Det nytter lidt at have kendskab til myten om Persefone, Demeter og Zeus, som er gennemgående emne i værket og vel nok at vide, hvad AVERNO i det hele taget betyder, men selv om man så er oplyst om dette, (AVORNO oplyses der dog om i begyndelsen), kan det være svært nok at finde ud af digtene, hvoraf mange ganske vist er lettilgængelige, mens lige så mange er mere kryptiske. Der digtes om liv og død, reinkarnation, årstiderne, kærlighed, sex, overgreb, dominans og savn.
”Døden kan ikke skade mig mere, end du har skadet mig, mit elskede liv”.
Udtrykket er typisk for denne ambivalens over for eksistensen, hovedsageligt som lidelse:
”Dette er efterårets lys, ikke det lys, der siger
j e g e r g e n f ø d t.”
”Det må være et privilegium at nærme sig enden
og stadig tro på noget.”
” … som var det kunstnerens
pligt at skabe
men ud af hvad? hvad?”
”Vi kan kalde det
negativ skabelse.”
”døde sjæle.”
Jeg vil tilråde at starte med digtet DROSSEL, der klart nok rummer essensen af værket.
Læs hellere den fremragende samling VILD VIOL for at forstå, hvorfor GLÜCK fik nobelprisen 2020.
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Forlaget MULTIVERS:
Politiken
"yderst stærkt, helstøbt og uroligt klogt" ★★★★★ – Jyllands-Posten
I Averno gennemskrives et livsforløb fra besværet barn- og ungdom til alderdommens indsigt og resignation, med stor lyrisk erindringskraft og stedvis satirisk brod. De mørke digte rækker fra menneskelivets forgængelighed til universets endeløshed, og med et genbesøg hos den græske mytologis guddomme Persefone, Demeter og dødsrigets Hades undersøges mor-datter-relationens almene, men intrikate natur.
Louise Glück er en af Amerikas største nulevende digtere. Hun har udgivet tolv digtsamlinger, hvoraf Averno fra 2006 er den tiende. I 2020 tildeltes hun nobelprisen i litteratur. Med denne udgivelse præsenteres hun på dansk.”
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
WIKIPEDIA:
Avernus was an ancient name for a volcanic crater near Cumae (Cuma), Italy, in the region of Campania west of Naples. Part of the Phlegraean Fields of volcanoes,[1] Avernus is approximately 3.2 kilometres (2.0 mi) in circumference. Within the crater is Lake Avernus (Lago d'Averno).[2]
Role in ancient Roman society
Avernus was believed to be the entrance to the underworld, and is portrayed as such in the Aeneid of Virgil. According to tradition, all birds flying over the lake were destined to fall dead,[3] hence the lake’s name was transferred to Greek as Ἄορνος (λίμνη) Áornos (límnē)‚ or "Birdless (lake)".[4] This was likely due to the toxic fumes that mouths of the crater gave off into the atmosphere. In later times, the word was simply an alternative name for the underworld.”
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
SYMBOLLEKSIKON:
Demeter og Persefone, mor og datter i græsk mytologi, gudinde for kornavl og personifikation af kornet. Demeters parallel i romersk mytologi hedder Ceres. Demeters navn betyder “Jord-moder”, og hun tilhører den antikke kreds af Moder Jord-skikkelser, fx smelter også Kybele sammen med hende. I de såkaldte eleusinske mysterier, lidt uden for Athen, gennemspilles mytens grundtræk: Persefone (eller Kore, “Pigen”), må som dødsrigets dronning og gift med Hades opholde sig en del af året i underverdenen; Demeter leder overalt efter hende, indtil det lykkes hende ved at lade al vækst visne at overtale Zeus til, at Persefone kan være en del af året i underverdenen, en anden del oppe. Myten om Adonis er delvist kædet sammen med Persefone, der krævede, at han skulle have samme årlige cyklus af ophold i underverdenen og over jorden som hun selv.
Se også frugtbarhed, korn, Kybele, år og Adonis.
:::::::::::: Persefone
Den Store Danske Sprog, religion og filosofi Religion Religionshistorie Guder i antik litteratur
SKREVET AF
Chr. Gorm Tortzen
Persefone er i græsk religion korngudinde og dødsrigets dronning. Hun datter af Zeus og Demeter og gift med Hades. I Iliaden og Odysseen omtales hendes forbindelse til Demeter ikke, mens mor-datter-relationen er det bærende element i kulten i Eleusis (hvor Persefone ofte kaldes Kore 'pigen'), ligesom Demeter og Persefone kaldes "de to gudinder" ved thesmoforiefesten (se attiske fester).
Faktaboks
OGSÅ KENDT SOM Persefone bliver af romerne kaldet Proserpina.
Demeterhymnen fortæller myten om Persefone således: Mens Kore gik på marken og plukkede blomster, steg Hades op af en slugt i jorden og bortførte den rædselsslagne pige. Demeter ledte forgæves efter sin datter over hele verden og kom til Eleusis, hvor hun fandt trøst i sin sorg, gav menneskene kornet og indstiftede mysterierne. Da det blev afsløret, at Persefone befandt sig hos Hade...
