Blod og torden

En hæs hvisken lyder gennem nøglehullet. En hvid skikkelse går gennem værelserne med tomme øjne. En duel afgøres på en klippeafsats over et brusende vandfald. 
Den amerikanske forfatter Louisa May Alcott er mest kendt for den ofte filmatiserede børnebogsklassiker Pigebørn (1868-69), men hendes forfatterskab har også en skyggeside. Et hemmeligt rum bag en falsk væg, en gal kvinde på loftet. 
I årtiet op til sit gennembrud skrev Alcott en lang række sensationshistorier om drab, manipulation, sindssyge og gengangere. Hun udgav sine ”blod og torden-fortællinger”, som hun kaldte dem, anonymt og under pseudonym. Mange af novellerne måtte vente over 100 år på at blive genopdaget og udgivet under hendes eget navn. 
I Blod og torden samles tre af højdepunkterne i Louisa May Alcotts skræk- og spændingsforfatterskab. Det er fortællinger om kvindelig vrede, om list og manipulation, om sindssygehospitaler og levende begravelser – og så er det her, den gale kvinde på loftet slår igen. 
Blandt Louisa May Alcotts skrækfortællinger er Bag en maske eller en kvindes magt (1866/2021) tidligere udkommet på dansk. Den blev kaldt en ”godt og gennemtænkt oversat […] både morsom og begavet klassekampsthriller” af Siri Ranva Hjelm Jacobsen i Information. 
Ligesom Bag en maske udgives Blod og torden i serien Udenlandsk fugl, som indeholder oversættelser af oversete skræk- og genreklassikere af forfattere som Charlotte Perkins Gilman, Vernon Lee og Ragnhild Jølsen. Serien afspejler et ønske om at genskrive litteraturhistorien ved at trække genrelitteratur af høj kvalitet, ofte skrevet af kvindelige forfattere, frem i lyset.