1. Drømmerne er inspireret af virkelighedens Carl og Laura Aller, men I har skabt Anton Branner og Emma Østervang. Hvordan har I konkret arbejdet med at omsætte de historiske forbilleder til nye, fiktive hovedpersoner – hvad har I taget med, og hvad har I bevidst ændret?
Indledningsvist læste vi alt, hvad vi kunne finde i både bøger, gamle artikler og online om både Carl og Laura Aller. Vi læste om historiske begivenheder i deres liv, deres arbejde, uddannelse osv. Og nogle ting har vi anvendt direkte – for eksempel var Carl Aller uddannet litograf, hvilket vi også lader Anton Branner være. Vi har også læst alt, hvad vi har kunnet få fingre i, om deres familier – så langt tilbage som muligt – for at undersøge, hvilken type slægt, de var rundet af.
Deres personligheder var straks sværere at læse sig ind på. Der er ikke skrevet mere om deres personligheder, og i sagens natur lever der ikke længere nogen, der kendte dem. Her har vi forsøgt at ræsonnere os frem til, hvordan det ville give mening, at de var, baseret på de faktuelle oplysninger, vi har researchet os frem til. Fx virker det oplagt, at en mand, der modtager HC Ørsteds legat har stærke tekniske evner, og med sådanne evner følger ofte en detaljeorienterethed og en evne til at fokusere og lukke omverdenen ude, som vi har givet til Anton. På samme måde kunne vi læse, at Laura Aller talte flere sprog og skrev meget, hvilket tydede på såvel en faglig
lærenemhed som en kreativ åre. Vi ved også, at hun senere var chefredaktør for både Nordisk Mønstertidende og Familiejournalen, hvilket tyder på stærke lederegenskaber, og derfor har vi gjort Emma Østervang til en meget handlekraftig, ung kvinde.
På udvalgte punkter har vi bevist ændret historien for at skabe den bedste roman. Et af de elementer, vi har skruet op for, er det sociale skel mellem Antons og Emmas familier. Ud fra det vi har læst, antager vi, at der har været et mindre socialt skel mellem virkelighedens familier, men
for at styrke dramaturgien og fortællingen har vi taget os den kreative frihed at skrue op for dette hos Anton og Emmas familier.
2. I har samtidig fået adgang til en virkelig families historie og et imperium, der stadig eksisterer. Hvordan har det påvirket jeres arbejde – og hvilke overvejelser har I gjort jer om respekt, fortolkning og kunstnerisk frihed, når virkelige mennesker og efterkommere også er en del af fortællingens baggrund?
Det har vi gjort os mange overvejelser om! Fra vores side har det været afgørende at have den
kunstneriske frihed til at skrive den allerbedste roman, vi kunne. For at kunne gøre det er man nødt til at have kunstnerisk frihed, hvilket blandt andet er årsagen til, at vi ret bevidst har holdt os på afstand af Aller-familien, indtil manuskriptet var færdigskrevet.
Hvis man først begynder at involvere mennesker i processen og bruge af deres tid, opstår der uundgåeligt nogle forventninger til hinanden, og det har vi gerne ville undgå for at have friheden til at skrive, som vi mente var bedst.
Det har i den sammenhæng naturligvis gjort det lettere, at de mennesker, vi skriver om her, blev født for snart 200 år siden – afstand i tid giver unægteligt større fortolkningsfrihed.
En anden vigtig overvejelse var, om vi skulle ændre navnene, og det besluttede vi at gøre, da navneændringen giver mulighed for at ændre begivenheder i karakterernes liv alt efter, hvad der giver den bedst mulige roman.
Kort sagt har romanens kvalitet har stået over alt andet for os.
Vi vidste altså ikke undervejs i processen, hvordan Aller-familien ville tage imod den færdige roman. Heldigvis har det vist sig, at de – på trods af de kreative friheder, vi har taget - rigtig godt kan lide bogen.
Læs mere
