Breve til en dement

Dette er en autentisk beretning. Forfatterens hustru fik konstateret sygdommen Alzheimers og blev langsomt dement. Forfatteren forsøgte selv at hjælpe hende i dagligdagen, men måtte på et tidspunkt anmode om hjælp fra det offentlige. Efterhånden fik hans hustru besøg i hjemmet fire-fem gange om dagen og indimellem også om natten. Det lykkedes til sidst at få en plejehjemsplads, hvor hustruen fik sin egen lille bolig. Bogen beskriver i brevform perioden fra det første besøg på plejehjemmet og indtil hustruens død to et halvt år senere. Forfatteren besøgte regelmæssigt sin hustru og skrev et brev til hende efter hvert besøg. Disse breve blev naturligvis aldrig sendt, men det var den måde, hvorpå han kunne gemme sine følelser, så han nogenlunde var klar til at modtage nye på sit næste besøg hos hustruen.          
Uddrag af bogen Du sad ved spisebordet og sov, da jeg kom til hjemmet. Der sad ligeledes et par andre kvindelige patienter omkring bordet. De sad bare og kiggede frem for sig. En mandlig patient for enden af bordet sad ligeledes og sov. Jeg skiftede sengelinned på din seng. Vi gik lidt senere en tur gennem korridoren, men pludselig klagede du igen over smerter i foden. Jeg troede, at lægen i løbet af ugen havde kigget på den, men ifølge lederen havde denne ikke haft tid til at komme ud til hjemmet. Jeg kontaktede derfor straks lægen, som svarede, at hun ville komme forbi næste dag. Du snakkede stadig om mærkelige ting, som jeg ikke kunne forstå eller følge med i. Vi deltog senere i sangeftermiddagen med de øvrige patienter. Du virkede glad og sang med på mange af sangene.             
Om forfatteren Jørgen Løvgret beskriver i denne bog sin situation omkring hustruens sygdom. Han har valgt at fortælle, hvordan han efter hvert besøg på plejehjemmet forsøgte at ”arkivere” sine følelser på skrift, inden han igen skulle besøge hende.