C.G. Jungs menneskesyn

De fleste kender nogle af begreberne fra C.G. Jungs menneskesyn, bruger dem måske selv og møder dem i medierne – fx persona, introversion og ekstroversion, kompleks, skyggen, livsmidten og arketype. De beriger vores forståelse af grundlæggende menneskelige fænomener: relationerne til andre, kreativitet, stress, typologiske forskelle, personlig udvikling, massebevægelser (-ismer) og meget mere. Især har Jungs teorier om forskellige psykologiske typer fra 1921 vist sig at være langtidsholdbare. De er kendt overalt i verden takket være Myers-Briggs Type Indikator. Jungs tanker lever i bedste velgående på trods af, at den akademiske psykologi har gjort meget for at bekæmpe og latterliggøre dem – ofte ved hjælp af falske påstande og manipulationer af hans udsagn, så det ser ud, som om han var ”meget mystisk” eller ”racist”. Men prisen for at dømme Jung ude er, at man går glip af inspiration fra hans erfaringer, fx med at psykiske problemer og lidelser ikke kun er negative, men også indeholder kimene til kreativitet og personlig udvikling.I stedet for "meninger" og falske forestillinger om Jung får man her dokumentation for hans tanker ved hjælp af henvisninger til hans egne værker.