Daegn før påske

I DAGEN FØR PÅSKE retter Zoyâ Pirzâd sit knivskarpe blik
mod Irans komplekse samfundsstrukturer, og deres mere eller
mindre (u)synlige indvirkning på almindelige menneskers liv.

Det var ikke unormalt, at min mor var i dårligt humør, når min
farmor havde været på besøg, men denne gang var anderledes.
Min mor kaldte aldrig Tâhereh for “den muslimske pedels datter”.  Måske var min farmor gået for vidt med stikpillerne denne gang,
eller måske var det, fordi min far havde sagt, at han ville komme
sent hjem.

Gennem Edmunds blik som barn, voksen og gammel suges vi
ind i hverdagens finurlige kringelkroge – denne gang hos det
armenske mindretal i Iran – hvor fortællingerne på smukkeste
vis forgrener sig langt ud over ordene på siden.

Historierne er på én gang helt særegne og alligevel almengyldige. Pirzâd er en sand mester ud i at fange det uendeligt
store i det uendeligt små og ikke mindst i kunsten at skabe
menneskelig genkendelighed på tværs af nationalitet, køn,
religion og kultur uden nogensinde at gå på kompromis med
ægtheden i de karakterer og miljøer, hun introducerer os for.