Dæmonerne i mig

Der var altid noget som var skævt i mit univers. Alting var forkert. Alt klingede bare forkert. Dag efter dag blev jeg mere og mere skæv, ja, jeg nærmest hældede ud til den ene side, når jeg stod med fødderne plantet solidt ned i jorden. Som om jorden drejede alt for hurtigt omkring mig, mens skyerne stod helt stille. Himlen var blå, men hele mit univers var gråt. Farverne var forsvundet. Og ligeså var min barnlige iver og glæde. For min mor elskede mig ikke. Den erkendelse var rigtig hård at få serveret som barn. Det gjorde ufatteligt ondt i mit barnehjerte. For min mor pinte mig. Af en eller anden grund. Jeg forstod ikke. Hvad havde jeg gjort hende, at hun pinte mig og hadede mig? Det lille rumvæsen uden stjerner og Galaksen og sit lille rumskib til at guide sig? For det lille vildfarne rumvæsen, det var mig …     
Uddrag af bogen Det var, som om du knækkede mine knogler og sugede min marv ud, så jeg voksede deformt op. Du sugede min vilje og min selvstændighed ud, så jeg blev svagelig og skrøbelig. Du gaslightede og manipulerede mig, gav mig følelser af kærlighed, for at trække mig tættere, at lokke mig til dig, men du vendte dig om og stak mig i ryggen med din kniv. Aldrig få chancen for kærlighed. Mine sår bløder Kun den lille pige. Ensom og forladt af sin eneste kraft, som skulle holde hende i live. Men du smed mig væk Og lod mig dø i skyggerne af din jalousi, af dit eget spejlbillede af selvhad. Og hvem ved?   Måske var du også bare den lille pige?       
Om forfatteren Malou Alstrøm (f. 1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil, bøgerne Antebellum – før daggry og Blodets hvisken.