De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600-1873

Japan står for mange som indbegrebet af det fremmede og anderledes og var - bogstaveligt - lukket land for udlændinge helt frem til midt i 1800-tallet. Fra ca. 1630 til 1853 var det kun kinesere og en enkelt hollandsk handelsstation, der havde adgang til det japanske marked.
De dansk-japansk kulturelle forbindelser er et enestående stykke kulturhistorie, stykket sammen af fyldige citater fra samtidige kilder, dokumenter og levende rejsebeskrivelser, hvoraf mange her præsenteres for første gang. Bogen er bredt anlagt, med fokus på de mennesker, der spillede væsentlige roller i forholdet mellem de to lande: Fra det første (forgæves) danske forsøg på at nå Japan under Chr. IV i forbindelse med etableringen af Dansk Ostindisk Kompagni - til Iwakura-delegationens besøg i Danmark i 1873. Fra tiden før egentlige personlige kontakter fandt sted er der citater fra både danske og japanske lærebøger, som viser, hvilket eventyrligt billede man havde af hinanden.
Historierne er mange og ofte underholdende. Undervejs hører vi om Martin Spangberg, den første dansker der i 1739 nåede Japanske kyster som kaptajn i russisk tjeneste ved Vitus Berings ekspedition. Han nåede aldrig i land, men i logbogen kan man læse om de første personlige møder mellem en dansker og de japanske fiskere, der kom om bord, bl.a. for at handle; om de første japanere, der besøgte København i 1803 og senere kunne fortælle hjemme om deres oplevelser herfra; om kontreadmiral Bille, der i 1846 for første gang viste Dannebrog for japanerne og dermed indledte de officielle kontakter; og om to japanske studerende, der overværede den dansk-tyske krig i 1864 og bl.a. berettede fra Dybbøl Skanse - 3 dage før fæstningens fald.
Bogen afrundes med en skildring af den proces, der førte til etablering af officielle diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan og af de første handelsforbindelser, ikke mindst Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs nedlægning af kabler mellem Shanghai og Nagasaki.