Den der dræber dragen

Et sovseplettet slips, et grydelåg af jern og en tapetserhammer med brækket skaft. Det var de tre mest opsigtsvækkende fund, Solnapolitiets tekniker gjorde ved sin indledende undersøgelse af gerningsstedet. At det med stor sandsynlighed var de genstande, der var blevet anvendt til at tage livet af ofret, behøvede man ikke være kriminaltekniker for at indse. Det var nok, hvis man havde øjne i hovedet og en mave, der var stærk nok til, at man kunne se efter.

Den uforlignelige antihelt, kriminalkommissær Evert Bäckström – lille, fed og primitiv – har en drabssag at opklare: et tilsyneladende helt almindeligt mord på en drukkenbolt. Men på trods af, at lægens strenge krav om ændring i livsførelse truer med at forstyrre Bäckströms usvigelige analytiske formåen, opdager han, at der er noget råddent ved den drabssag.
 Det er en alt, alt for kompliceret mordefterforskning for almindelige kriminalfolk. Der skal en Bäckström til for at komme til bunds i sagen.

Leif GW Persson går helt tæt på det svenske politikorps og leverer en ætsende, satirisk og begavet kriminalroman med et voldsomt højt underholdningsniveau.

‘Den der dræber dragen’ er skrevet med en humoristisk forhammer, og Persson har sjældent været så underholdende som her, hvor han har sendt sin excentriske midnatsversion af Karlsson på taget ud på nye eventyr blandt fyldebøtter, mordere og en politistyrke gjort af samme stof som citronhalvmåner.
Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende

Man læser sig med fryd ind i et univers, der ses med en blanding af skumringsblik og troldsplint i øjet.
Henrik Palle, Politiken

(…) indimellem må man tage sig selv i at grine højlydt med, når den lille fede slambert endnu engang slipper af sted med det utroligste. 1-0 til Persson & Bäckström.
Information