Den fortabte far

”Den fortabte far – et kulturteologisk essay om Nietzsche og kristendommen.” Af Peter Grønlykke Essayet ”Den fortabte far” handler om dannelse. Om menneskelig dannelse og civilisation. Det gør det imidlertid på en dyster baggrund. Det onde er kommet igen. Den 11.9.2001 fik den vestlige verden et chok som følge af terrorangrebet i USA.  Massakren på Utøya den 22.7.2011 kunne imidlertid tyde på, at ondskab og ideologisk fanatisme ikke er forbeholdt muslimer. Essayet er et forsøg på en grundlæggende kulturteologisk forståelse af den usikkerhed på vores humanistisk-kristne menneskesyn, som dette har givet anledning til. Den tyske filosof Friederich Nietzsche(1844-1900) er en af dem, der skarpest har kritiseret kristendommen, dens moral og troen på menneskelig godhed. Nietzsche gav ondskab og skepsis på den kristne morals og civilisations vegne alt, hvad de kunne trække. Derfor ligger vægten på en redegørelse for hans tænkning. Hvad er de grundlæggende træk bag hans pessimistiske og antihumanistiske tænkning? Det viser sig, at der kan opstå en fugl Fønix af den aske Nietzsche har brændt kristendommen ned til. Gud er ikke død, som Nietzsche påstod. Gud er den tavse medvider til den menneskelige ondskab og ”Den fortabte søn”s” nedtur.    ”Den fortabte Far” står i kulissen og venter kun på at sønnen skal komme hjem og vedkende sig ham igen.