Det danske kongevåben fra Valdemarerne til Frederik VI

Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns
Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske
doktorgrad.

Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.



I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel.
Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste
kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194
til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen
for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden
for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens
dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i
1500- og 1600-tallet.

Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som
udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges
øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som
prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for
Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i
den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de
gottorpske hertuger.

Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på
baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige
proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af
kongevåbenet i 1819.

Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om
Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben
til lukket form behandlet i særlige kapitler.

Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og
diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er
undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes
våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets
mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger,
ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik,
gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.

Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som
dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af
det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk
Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie
internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.