Det hvide hus

"Barndomsdage, jeg vil kalde jer tilbage, tider uden nid, venlige tider, jer vil jeg gerne mindes.
Min moders fine trin vil lyde gennem lyse stuer, og mennesker, som nu er grå under livets byrde, vil le som de, der ikke kendte deres skæbne. Lad dem, som døde, tale igen med milde stemmer, og gamle sange vil slynge sig gennem mindernes kor."

I "Det hvide hus" fortæller Herman Bang i romanform om sin barndom som præstesøn på Als, inden han flyttede til sin bedstefars fornemme hjem i København for at studere. Herman Bangs beskrivelse af sin barndom rummer nogle af hans forfatterskabs med bevægende lyriske partier og viser den ældre indadvendte og desillusionerede forfatter, der lyser op ved mindet om den tid, inden verden – og han selv – gik af lave.

"Det hvide hus" efterfølges af erindringsbogen "Det grå hus" om Herman Bangs liv i København. Begge bøger kan læses uafhængigt af hinanden.



Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.