Døden ved Yangtze-floden

I Vesten har vi for vane at sige, at Anden Verdenskrig begyndte i 1939 med Hitlers overfald på Polen. I Østasien ved de bedre: De første skud faldt allerede to år tidligere. Kina var blevet offer for japansk aggression og kæmpede en desperat kamp for overlevelse. Allerblodigst gik det for sig i Shanghai, hvor op imod en million kinesiske og japanske soldater i efteråret 1937 tørnede sammen i et tre måneder langt opgør, som i omfang og brutalitet kan måle sig med de største slag i Europa få år senere.

Slaget om Shanghai i 1937 var på mange måder et varsel om den altødelæggende verdenskrig, der var under opsejling. Det var et slag, hvor moderne teknologi i form af kampvogne, hangarskibe og landgangsfartøjer spillede en afgørende rolle, og hvor bombefly viste deres evne til at sprede død fra luften. Imens rapporterede de internationale korrespondenter hjem til et sultent publikum i Europa og Nordamerika. Det var en forbavsende moderne krig.
I Døden ved Yangtze-floden beskriver den danske Asienkorrespondent Peter Harmsen begivenhederne i alle detaljer og med journalistisk tæft. Vi lærer, hvordan krigen tog sig ud for den menige japanske marineinfanterist i Shanghais ruiner og for den idealistiske, unge kinesiske pilot, der med bare et par måneders uddannelse i bagagen skulle tage kampen op mod en overmægtig fjende. Vi ser også slaget fra andre synsvinkler: ikke bare generalernes, men også de civiles. Tusindvis af udlændinge boede i Shanghai i 1937, inklusiv mange danskere.
Harmsens bog er oprindelig udkommet på engelsk som Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze. Den er blevet en salgssucces i USA og Storbritannien og har været på New York Times’ eftertragtede bestsellerliste. Den er oversat til kinesisk og rumænsk, og den er grundlaget for en dokumentar i spillefilmslængde, som den amerikanske instruktør og tredobbelte Emmy-prisvinder Bill Einreinhofer netop har færdiggjort.