Dødens have

Argelin så op. "Tro ikke, at jeg overhovedet er begyndt på min hævn endnu, heks! Jeg vil smadre og brænde hver eneste statue af dig, sønderrive hvert eneste papyrus, der så meget som ånder af dig! Folk vil lære, at vand er en gave fra mig, kontrolleret af mine sluser og pumper. Der findes ingen Regndronning! Jeg er den eneste gud her nu."

I Dødens Have, sidste bind af Catherine Fishers fantasy-trilogi Skorpionens Orden, har Argelin brændt Oraklet og udnævnt sig selv til konge. Han er en gal og grusom tyran, der har erklæret krig mod selveste guderne med hjælp fra lejesoldater og en mystisk troldkvinde. Mens De To Riger brænder, må Alexos og Mirany foretage en sidste fantastisk rejse. Gennem Underverdenens Ni Porte. Til Dødens Have.

Trilogien om Skorpionens Orden følger den sky tempeltjenerinde Mirany, der er oppe imod en sammensværgelse mod både De To Riger og guden selv. Men hun kæmper også mod sin egen frygt og tvivl. Serien kulminerer i dette sidste og hæsblæsende bind. Dødens Have er for læsere, der gerne vil have fantasy med lidt mere bid i. Catherine Fishers univers er sanseligt og levende beskrevet, et forunderligt miks af det gamle Egypten og oldgræsk kultur. Man kommer helt ind under huden på karaktererne, og det er store spørgsmål, der dukker op: liv og død, tillid og tro, ambition og frygt. Men først og fremmest er det spændende læsning.