Døgnåben

Til at starte med vil jeg sige, at det er en rigtig fin bog. Jeg har dog nogle kritikpunkter med den, som på mange måder gjorde, at bogen ikke var den fornøjelse at læse, som jeg havde håbet på at den ville være.
For det første er hovedpersonen meget usympatisk. Det er med garanti et bevidst valg fra forfatterens side, men grunden til at det ikke fungerer, er fordi forfatteren ikke har givet sin karakter én eneste god kvalitet. Man mister interessen for hende, fordi hun er usympatisk, ualmindeligt egoistisk og en fuldkommen forfærdelig veninde. Det kraftfulde ved fejlbarlige karakterer er, at de ikke sort på hvidt er enten gode eller dårlige, men netop at karakteren er så autentisk uperfekt, men stadig besidder egenskaber som minder læseren på, hvorfor vi ønsker hende det godt og skal læse hendes historie.
Et andet kritikpunkt som virkelig gjorde læseoplevelsen en lidt tandudtrækkende proces var, at den er meget indspist. Der kæles ikke for detaljerne om omgivelserne, stemningerne, men bliver desværre bare præsenteret for et gadenavn eller kvarter i København. Som ikke-københavner er det en næsten umulig opgave at sætte sig ind i, hvor bogens karakterer befinder sig og hvilken stemning der hviler omkring dem, og lægger lidt et røgslør over et dovent stykke arbejde som forfatter.
Bogen i sig selv indeholder nogle rigtig fine problematikker, som jeg selv kan genkende. Bogen er også af udemærket underholdningsværdi og om nogle år kan den for nogen næsten fungere som en litterær tidslomme, for at vende tilbage til den ungdommelige københavnske digital-age.