Drengen uden grav

Sara Blædel er tilbage med Drengen uden grav en ny Louise Rick-krimi — om tilfældigheder, der får voldsomme konsekvenser, skilleveje i livet og en kriminalitet, der er mere aktuel end nogensinde.

Det er fire år siden, du udgav den forrige Louise Rick, Elins død. Hvordan har det været at vende tilbage til Louise Rick-universet?

Det har været et dejligt gensyn. Jeg har savnet at skrive den her form for krimi, en vægtægte politikrimi fyldt med interessante menneskelige relationer. På en eller anden måde er det enormt nemt at gå ind i et persongalleri, man kender rigtig godt, men det vækker også min nysgerrighed,
fordi der hele tiden sker noget nyt.

Louise Rick og Camilla Lind har boet i mig så mange år, og det har faldet mig helt naturligt at vide, hvordan de vil reagere i forskellige situationer, men denne gang var jeg lidt spændt på, om jeg ville have svært ved at finde deres stemmer, fordi jeg har skrevet så meget andet i mellemtiden. Men
da jeg havde skrevet omkring to sider, tænkte jeg: Nå ja, her er de jo.

Hvad inspirerede dig til historien i Louise Rick Drengen uden grav?

Det er en krimiidé, som jeg har gået med i mange år, og som handler om det med uforvarende at blive udsat for noget så voldsomt og truende, at man tænker, den eneste udvej er, at man forsvinder. Hvad kan være værre, end at man tænker, at hvis jeg nogensinde skal undslippe det her, så er jeg nødt til at tage livet af mig? Jeg tænkte, at det kunne jeg bruge på en eller anden
måde.

I Drengen uden grav er det Sebastian, en 13-årig dreng, som er på spejderlejr. En aften har han brug for at låne en telefon, fordi han gerne vil hentes, og kommer ved et tilfælde til at overvære noget, som får store konsekvenser for ham og hans mor. Jeg var så nysgerrig på, hvordan hans mor ville reagere, og jeg elsker at skrive på den slags tilfældigheder.

Og så er jeg meget optaget af sårbare unge. Teenageårene er afgørende år, hvor der nogle gange skal meget lidt til, for man enten får fodfæste eller mister det. 

Læs hele interviewet her