Drengen uden ord

Mikkel og Ingrid bor i Farum Midtpunkt med deres to børn. Sønnen har infantil autisme, er uden sprog og kræver døgnovervågning. De sætter en ære i selv at passe drengen. De er stærkt udfordrede, og gør de det godt nok? Efter pres fra både familie og kommune accepterer Mikkel og Ingrid aflastning og lukker samtidig mareridtet ind i deres liv. Fra den dag, sygeplejersken sætter sine ben i hjemmet, starter en spiral af konflikter. Beskyldningerne fyger som små giftpile i alle retninger. Var Ingrid virkelig ved at blive skør? Socialrådgiverne har deres egen dagsorden, mens Mikkel kæmper med at holde sammen på stumperne. Under forløbet har datteren flere traumatiserende oplevelser, hun går alene med. Hvad gør man som familie, når kommunen sidder med al magten?

Drengen uden ord er et psykologisk drama, der trækker tråde til den aktuelle debat om anbringelser af børn.



Uddrag af bogen

En gryde med grumset vand stod i køkkenvasken. Suppeskeen i rustfrit stål lå i blød. Hun kørte rundt i det karrygule vand uden at forstå, hvad det handlede om, hørte gulvbrædderne knirke i gangen og strammede grebet om skeen. Selvom hun var forberedt på ikke længere at være alene, kom det bag på hende, da Tove voksede op af gulvet.

”Hvad fanden laver du her?” hvæsede hun.

Tove trådte et skridt tilbage. ”Jeg måtte jo have noget weekendtøj til Asbjørn.”

”Og hvad med skårene?”

”Jeg kunne ikke nå at stoppe ham,” mumlede Tove.

”Stoppe ham?” Hun gav sig til at vippe med suppeskeen foran aflastningsdamen, idet hun brølede af sine lungers fulde kraft: ”Hvad fanden har du gang i?”

”Tænk dig om, før du truer mig!”



Om forfatteren

Marianne Joensen (f. 1964) er opvokset i Ganløse og bor i dag i Farum. Hun er uddannet korrespondent i fransk og merkonom i indkøb og har en baggrund som indkøbskonsulent i Banestyrelsen og DSB. I 2012 debuterede hun som forfatter og foredragsholder. Drengen uden ord er hendes tredje roman.