Drømmefanger

Brage sidder blodbundet i Elfenbenstårnet. Orator er befriet, og Saxo har fået nogenlunde styr på sit nye liv som blodmagiker og kommende oratoragent. Men Saxo sover stadig ikke trygt. Et frygteligt mareridt fylder ham med bange anelser – kan det virkelig passe, at Brage er vågnet i sit blodbånd, og at han er stærkere end nogensinde før? Alt imens undergår Oratorenheden dramatiske forandringer, en monstrøs bjørn er løs på Orator, og i Østersøens mørkeste afgrund rører den blodbundne Alfast, Havets Konge, på sig. Saxos mareridt er først lige begyndt. Uddrag af bogenSaxo kan ikke vågne. Han er Brage. Og han er vågnet i et fængsel, Saxo selv har skabt. Et fængsel af blod.

Han deler Brages mørke, mærker de blodrøde negle kratte utrætteligt mod blodpuppen og den kvælende klaustrofobi. Han gisper arrigt efter vejret. Han mærker Brages raseri og brøler med hans mund. Brage lægger i afmagt sine to rynkede hænder om gaven, han stjal fra Saxo. Det ældste og vigtigste klenodie. Det eneste, der kan lede ham til De Blodbundnes hvilesteder. Blodet fra den første kronikør. Neglene skriger mod flasken. Først et knæk som et kælvende isbjerg– og så giver glasset op. Saxo mærker skårene i hænderne og det varme blod flyde ud over sig, inden han begynder at skrige.