En evig kamp

I første bog, Aldrig som mor, fulgte vi fortælleren som barn og som tidlig teenager, hvor hun alt for ung kom til at stå alene med ansvar for sig selv.
I bog nr. 2 er vi i slutningen af 1960’erne, hvor myndighedsalderen er 21.
Hun er i sidste læreår som maler og er i slutningen af teenageårene. Hun oplever den gengældte forelskelse, hun bor alene på lejet værelse og skal lære at klare sig for en lærlingeløn. Gradvist føres vi gennem en ung piges første gang i mange af livets faser.
Man spørger sig selv, om en bog, hvor handlingen foregår for over 50 år siden, har noget at sige unge i dag?
Ja, det har den!
Der er temaer, som er universelle, og der er egenskaber, som til enhver tid kræves for at træde sikkert ind og gennem ungdommen.
Mod er et af dem: at turde elske. At turde tro på, man selv er værd at elske, at tage sig mod til at spørge, at lære at få mod til at sige til og fra. Alle unge har behov for at have en troværdig voksen at spejle sig i under dannelsen af sin egen karakter. Det dejlige er, at det ikke behøver at være en forælder …
Den er desuden også en hyldest til faglærepladser med mester, svende, lærlinge og kunder.
Fortælleren får meget af sin livslæring og introduktion til det sociale liv via disse kolleger – foruden sin faglige stolthed og uddannelse.
Bogen er for unge og for folk, der arbejder med unge på egne ben. Køb den også til lærepladser, fagskoler, ungdomsklubber, og drøft med hinanden.
(Birthe Stahmer Humlum)