Ernestos hænder

Hans mor kaldte ham Ernesto. Resten af verden kender ham som Che. Han døde en brutal død i en boliviansk bjerglandsby, da den ondeste mand i landet forlangte ham henrettet og hans hænder skåret af.
 Det er en kendt historie. Mindre kendt er det, at en dansker til det sidste forsøgte at undsætte den trængte revolutionshelt og sidenhen tog en blodig hævn over hans banemand.
 For Jakob Mimer, en travl og højst nutidig forlægger, er det bare spredte brudstykker fra en fjern fortid, men da fortiden begynder at koste nutidige liv, går det op for ham, at brudstykkerne tilsammen danner billedet af en drøm, der forvandlede sig til et mareridt.
 Gode venner stræbes efter livet, og Jakob Mimer erfarer, at hans eget liv ikke bare er truet af en tiltagende overvægt.

ERNESTOS HÆNDER er historien om at forfølge en idé så langt ud, at der ingen vej er tilbage. Det er også fortællingen om, hvordan en jazzglad litteraturelsker forsøger at holde balancen mellem en truende konkurs, pludselige dødsfald og en blændende smuk violinist.

Hesseldahl holder. Også i sin nye bog, 'Ernestos hænder'.
Nordjyske ★ ★ ★ ★

… velfortalt og velturneret spændingsroman om at brænde for det, man tror på, og at brænde ud af det, man fortryder.
Berlingske ★ ★ ★ ★

At det er fint og forunderligt, skyldes først og fremmest, at den virkelige historie giver genklang og psykologisk forståelse for den fiktive.
Jyske Vestkysten ★ ★ ★ ★

Kort sagt – svært underholdende og begavet spænding på samtlige sider.
ALT for damerne ★ ★ ★ ★

Der er et stort fortællemæssigt overskud, og det er elegant, som han skifter sproglig temperatur i romanens to universer.
Politiken

Endnu mere spændende er de paralleller, Hesseldahl trækker mellem fortidens venstrefløjsfanatisme og nutidens ekstreme højrefløjsmiljøer, der som selvudråbte forsvarere af Vestens frihedsidealer ender med at blive disses banemænd.
Fyns Amts Avis