Fædrene æde druer

"Fædrene æde druer" er en selvstændig fortsættelse til "Slægten" om arvelighedens forbandelse blandt det bedre borgerskab med adelig degeneration og depravering som direkte konsekvens heraf. På humoristisk og grotesk vis fremstiller Gustav Wied en dansk herregårdsslægts deroute i 1800-tallet. Rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed er omdrejningspunktet i denne satiriske roman af en af dansk litteraturhistories mest revsende forfattere. Fjolserne er ikke til at overse i dette portræt af borgerskabets spidser, hvor den nedarvede dumhed resulterer i, at slægten langsomt går til grunde.
Bogen blev oprindeligt udgivet i 1908.

\"Fædrene æde druer\" er en selvstændig fortsættelse til \"Slægten\"

Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.
Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.