Far - hvorfor hjælper du os ikke

Til mine drenge - og til alle børn og forældre, der mærker smerte, når dem, der skulle beskytte, vender ryggen til.



Mine børn blev udsat for vold og trusler, manipuleret til tavshed, forældrefremmedgørelse, og deres sandhed blev gang på gang tilsidesat, selv når de henvendte sig til myndighederne, som valgte at ignorere dem. Regler, bureaukrati og magtspil fik lov til at styre deres liv, mens barnets tarv blev reduceret til ord på papir, og den kærlighed og det nærvær, de havde allermest brug for, blev glemt.



Dette er en fars kamp - mod vold, løgne og narcissistisk manipulation - men især mod et system, der svigter, når det betyder allermest.



Børn mærker alt: frygt, smerte, savn og ensomhed. Selv når de råber, selv når de prøver at blive hørt, bliver deres stemme overset, og ingen regler, procedurer eller love kan nogensinde erstatte den kærlighed og det nærvær, de har brug for. Når systemet svigter, er det børnene, der betaler prisen, og alligevel bliver de stadig ikke taget alvorligt.



Systemet arbejder ikke med mennesker, de arbejder med sager.



"Barnets tarv" er et smukt ord, men mine børn blev stadig ikke taget alvorligt.



Hør dem. Tro dem. Beskyt dem.

Ellers svigter vi dem alle.



Børn er mennesker. Systemet burde huske det.



"Jeg skammer mig på vegne af det offentlige"