Mathias Granum har skrevet en FREMRAGENDE bog, der er yderst relevant for ALLE, som interesserer sig for skolesystemet og for undervisning. Bogen er ikke kun for lærere. Forældre bør også læse denne bog for at forstå, hvad der foregår i skolen i dag – på godt og ondt.
Mathias har grundlagt den progressive efterskole Epos, og i bogen giver Mathias en underholdende, selvironisk, personlig og frem for alt voldsomt TANKEVÆKKENDE fortælling om sin pædagogiske rejse. Rejsen starter med hans indledningsvise begejstring for Det nye børnesyn, herunder hans interesse for Ikkevoldelig kommunikation, og hans passion for progressive, reformpædagogiske undervisningsmetoder som elevstyret og lystdrevet læring, gruppearbejde, projektarbejde samt fokus på ”21st century skills” som kreativitet, kommunikation og kritisk tænkning. Men ved at gå ”all in” på den progressive pædagogik opdagede han, at selv de smukkeste idealer kaster en skygge: Den progressive pædagogik kan ikke stå alene – man kan for eksempel ikke ”tænke kritisk” hvis man ikke har en stor mængde faglig paratviden at trække på. Og ikke al viden kan indlæres gennem leg – der må også rugbrødsarbejde og hukommelsestræning til.
Undervejs på sin pædagogiske rejse finder Mathias blandt andet inspiration hos skolen, som bliver kaldt for ”Englands strengeste”: Michaela Community School. En skole, der modtager elever fra socialt belastede dele af London og som gennem disciplin, hyppig elevaktivering, systematisk/lærerstyret indlæring, hukommelsestræning og repetition løfter eleverne til enestående højder både med hensyn til faglighed, men også i forhold til trivsel og selvtillid.
Mathias henter også inspiration fra verdens største undersøgelse af, hvilke undervisningsmetoder der virker bedst, når det drejer sig om at løfte elevernes faglige niveau og give dem tro på egne evner: Det amerikanske Project Follow Through, som fandt sted i 1967 til 1977. Det er tankevækkende, at stort set ingen lærere har hørt om dette monumentale forskningsprojekt. Det er der en særlig grund til, og Mathias redegør detaljeret for dette i bogen og viser, hvorfor vi har brug for at hive Project Follow Through ned fra hylden igen for at forstå, hvorfor så mange elever og lærere mistrives i skolen i dag.
Hvem er jeg? Mit navn er Jan Ivan Hansen. Jeg har været gymnasielærer i over 30 år, og har skrevet bøger og holder kurser om studieteknikker og metoder, der fremmer indlæringen. I mit arbejde er jeg blevet opmærksom på, at mange lærere såvel som skoleforskere overser betydningen af at undervise på måder, som tager højde for elevernes begrænsede arbejdshukommelse, og som styrker elevernes evne til at huske stoffet. Skoleverdenen har brug for en konstruktiv debat om dette, og jeg ser bogen ”Fra monsterelever til mønsterelever” som et vigtigt bidrag til den debat.
Hvorfor er ”Fra monsterelever til mønsterelever” en fremragende bog, man bør læse?
•,Bogen er velkomponeret og velskrevet
•,Fortællestilen er personlig, underholdende og fængslende
•,Fortællingerne bakkes op af kildehenvisninger og solid evidens
•,Budskaberne er tankevækkende og afgørende vigtige - for vi ER kommet for langt væk fra den sorte skole – som Mathias så korrekt konkluderer. På en række punkter fejler reformpædagogikken og Det nye børnesyn, og bidrager kun til at gøre den læringsmæssige og adfærdsmæssige krise i skolen større
•,Bogen anviser konkrete og mulige løsninger på skolekrisen – en tredje vej. Supervigtigt! Men Mathias er realistisk omkring, at ingen trylleformularer findes. Men vi har ikke andet valg end at se nye veje ud af krisen
•,Folkeskolens krise sniger sig ind i ungdomsuddannelserne – både mht. usikker faglighed men også set i forhold til uheldig elevadfærd. Bogen er absolut relevant også for gymnasie- og hf-lærere og lignende
Mvh. Jan Ivan Hansen
Gymnasielærer, studietek- og husketekniklærer, forfatter og kursusafholder
