Fra velfærdsstat til overvågningsstat

Bedre beslutninger, større indsigt, mere effektiv sagsbehandling,
lavere omkostninger, gladere borgere. Det burde være konsekvenser
af den omsiggribende digitalisering af offentlig sagsbehandling, som
vi ser for øjeblikket – primært drevet af investeringer i kunstig intelligens.
Men går vi for langt? Eller for hurtigt frem? Og kan vi gøre skade
på grundlæggende værdier og rettigheder, hvis ikke vi passer på?
Denne bog rejser debatten om en digitalisering, der allerede har slået
nogle alarmerende skæverter.
Men den handler også om en offentlig sektor, der med sine prædiktive
modeller og ønske om at løse problemer, inden de overhovedet er
opstået, frister grænsen mellem velfærd og overvågning.
Og om en offentlig sektor, der nu ikke bare betragter sine borgere som
individer, men også måler dem i forhold til hinanden. Vi taler om en
snigende revolution af forholdet mellem stat og borger.
Så hvad gør politikere, embedsfolk og borgere? Hvordan bygger
vi en forståelsesramme, så offentlige ledere bedre kan tage
beslutninger, når begreber som automatisering og prædiktive
algoritmer rammer? Og hvordan skal vi tænke, når vi bliver lovet
bedre, billigere og mere borgervenlig sagsbehandling, men at det
til gengæld er på bekostning af den menneskelige intuition, som
måske forsvinder med sagsbehandleren af kød og blod?
Bogen giver en række perspektiver og eksempler på situationer, hvor
vi skal være specielt påpasselige, og den åbner for diskussionen af,
hvordan den offentlige sektor bør navigere i en verden af algoritmiske
fristelser.
Med bidrag af Michael Jarlner, Kim Escherich, Birgitte Arent Eiriksson,
Helene Friis Ratner, Marya Akhtar, Mikkel Flyverbom, Frederik
Schade, Hanne Motzfeldt og Klavs Birkholm.