Glædens stad i lys og skygge

"Det er en bekendt sag, at franske hjem er meget tillukkede og kun nødigt og under en stærk pression åbner sig for udlændinge. Der er derfor lykkedes dem gennem tiderne at bevare sig ultrafranske, upåvirkede af al fremmed indflydelse, lykkeligt kendetegnede af et national særpræg.
Ganske det samme er tilfældet med de franske byer og da i første række med Paris.
Når det altid fremhæves, at Paris mellem Europas storbyer særtegnes af et fornemt, ensartet harmonisk præg, så skyldes dette afstemte ensemble jo netop pariserens medfødte tagen afstand fra al udenlandsk skik og hans egen udprægede stilsans og noble smag."

Paris har til alle tider fascineret og draget mennesker fra hele verden til sig med sin unikke charme, som har bevaret sit særpræg igennem århundreder. Adolf Langsted tager os med tilbage til Paris i starten af det 20. århundrede både op til og under første verdenskrig. Han tegner et skønt portræt af byen og dens borgere, arkitekturen, der også dengang var under hurtig forandring, og kulturen, der både bar præg af den klassiske franske tradition og eksotiske input fra kolonierne.



Adolf Langsted (1864-1919) var en dansk forfatter og skolebestyrer, der hovedsageligt skrev romaner, digte og dramaer. Efter en studentereksamen og filosofistudiet i København var Adolf Langsted redaktør af Wisbechs Almanak fra 1885 og skoleinspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Adolf Langsteds digte og romaner er prægede af hans interesse for religiøse vers og bibelske tragedier.