Grønlands indre liv + Nûk

Karen Thisted skriver i sit efterskrift til Nûk og Grønlands indre liv: "Indtil for relativt nylig har udefrakommende, primært danskere, haft nærmest patent på at fortælle Grønlands officielle historie. Som Lynges titel (Grønlands indre liv) påpeger, er denne udefrakommende fortælling ikke en, som Grønland kan tage til sig, uden sans som den er for grønlandske synsvinkler og levede liv. Stilfærdigt, men umisforståeligt, hævder Lynge grønlændernes ret til “narrativ suverænitet”; retten til selv at fortælle sin egen histoire. I dag er dette en af de vigtigste agendaer blandt oprindelige folk. Lynge så pointen længe inden, begrebet var opfundet."

Fra Erindringer fra barndomsårene i Grønlands indre liv: "Far havde, mens jeg var lille, drømt, at en af mors mange brødre, fangeren Ulrik, kom til ham som et luftigt syn uden substans. Han sagde: Du ved, at vi har visse problemer med vores Kirstine, og nu kommer jeg for at bede jer om en stor gunst: Vil I ikke godt lade hende komme til jer? Da far vågnede, sagde han til mor: Jeg er bekymret for Ulrik, han så ud som en sjæl uden krop. Senere, da der var kajakbud fra Sukkertoppen, blev det fortalt, at Ulrik var omkommet i kajak, og at intet var blevet fundet af ham. Og naturligvis lod de Kirstine komme til os …"