Hans Råskov

"Hans bevidsthed havde nået de sumpede, farlige dybder, som vort sjæleliv synes at hvile på, og han overværede – i løbet af et helt år – en opløsningens komedie, som der ikke skal gøres forsøg på at gengive her. Han kunde ikke løbe fra noget; han havde perverse syner, der ligesom vilde kræve erstatning for hans livs kyskhed; andre udgik fra Johannes‘ Åbenbaring og bragte forvrængede billeder fra en bog, der selv er sjælelig usundhed - -"



Knud Hjortøs roman "Hans Råskov" tegner et psykologisk portræt af den usympatiske og ulykkelige titelkarakter. Den viser, hvordan det tidlige tab af moren får drengen til at reagere anderledes end de andre børn, og hvordan hans forsøg på at tackle sin egen angst og frygten for andre mennesker ender med at hæmme og forkrøble ham.



"Hans Råskov" er sidste del i Knud Hjortøs trilogi. De to første romaner, "Støv og stjærner" og "To verdener", kan begge læses uafhængigt af hinanden og af "Hans Råskov".



Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.