Hermeneutik

Hermeneutikken er en idéhistorisk størrelse med mange forskellige udviklingslinjer. De er fælles om at behandle et generelt erkendelses- og videnskabsteoretisk problem, fortolkningsproblemet. Det vedrører principperne for fortolkning af menneskelig skrift, tale og handling, og i det hele taget alting mennesker frembringer.

I hermeneutikken behandles disse problemer i mange meget forskelligartede idéhistoriske, realhistoriske, kulturhistoriske og praktiske sammenhænge. Der er for det første to klassiske kontinentale traditioner, der beskæftiger sig dels med fortolkning af Bibelen, dels med lovfortolkning med udgangspunkt i Romerretten. I løbet af 1700-tallet blev den kontinentale hermeneutik udvidet til en generel teori om fortolkning af tekster, religiøse såvel som verdslige. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev den kontinentale hermeneutik yderligere udviklet til en almen filosofi om mennesket selv som et sprogbrugende, socialt, selvfortolkende og verdensfortolkende væsen.

Den anden sammenhæng, i hvilken fortolkningsproblemet er blevet behandlet, er anglo-amerikansk sprogfilosofi, erkendelsesteori, videnskabsteori og litteraturteori. Behandlingen er her spredt over flere discipliner, med separate diskussioner som kun stedvis krydser hinanden. Den anglo-amerikanske interesse i fortolkning er langt nyere end den kontinentale og er mere teknisk-akademisk, men har dog en vis tilknytning til en bestemt praktisk-historisk kontekst.

I denne bog giver forfatteren en grundig redegørelse for de to fløje af hermeneutikken, og præsenterer en original og frugtbar sammenligning imellem dem.