Hvorfor holder vi reformationsjubilæum?

Tre forfattere sætter reformationsjubilæet i 2017 i perspektiv.

I 1517 slog Luther sine teser til debat af afladshandelen op i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, og dermed er det et centralt årstal i Europas historie. 100 år senere begyndte man at afholde fejringer for det reformatoriske gennembrud – og det har man gjort lige siden. 2017 var den internationale fejring af reforma­tionens første 500 år. Men hvorfor har vi holdt jubilæer – og hvorfor bliver vi ved med det? Et svar kunne være, at hver tid har sin Luther, hver tid sin forståelse af reformationen.
Når nu 2017 er overstået, kan der være grund til at diskutere, hvad der særligt prægede reformations­jubilæet i 2017. Det var i Danmark det første jubilæum i et multi­kulturelt samfund og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat. Hvad har vi i 2017 lært om erindring og historie, teologi og identitet, og om det danske samfund?  
Tre forfattere sætter 2017-jubilæet i perspektiv. Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet og Niels Kærgård er fhv. økonomisk overvismand og professor emeritus i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.