Hvorfor løber du så langt?

Først blev maratonløb et hit hos danskerne. Da det blev allemandseje, begyndte vi at bevæge os ud på længere distancer. Først var det triatlon, hvor flere prøver kræfter med halve og hele ironmen. De senere år har ultraløb vundet indpas. Ultraløb er løb, der er længere end maratondistancen. Men hvorfor løber vi overhovedet så langt? Hvad er det, der motiverer os til at bevæge os helt derud, hvor alt andet er skrællet af, og hvor det kun handler om at sætte den ene fod foran den anden? Dette vil Anne Marie Geisler Andersen, en af Danmarks bedste kvindelige 24-timersløbere gennem tiden, forsøge at svare på. Et spørgsmål, der for alvor blev interessant, da hun, efter at have sat tre Danmarksrekorder i streg, stoppede midt i et løb, fordi hun ikke længere vidste, hvorfor hun løb. Bogen berører også den mentale sundhed, og hvordan Anne Marie har løbet fra sine depressioner.             
Uddrag af bogen Da jeg løb ind over målstregen efter 218 km og lige i armene på Morten, brød jeg sammen i gråd. Det var så overvældende og havde været den vildeste overvindelse nogensinde. Jeg havde overvundet mine rygproblemer, min dårlige mave, vabler der sprang en efter en, regnvejr, hede og manglende tro. Den sidste runde valgte jeg at gå, tænkende på en anden ultraløber, der har skrevet noget i retning af, at man ikke er rigtig 24-timersløber, før man har været i gang alle 24 timer. Jeg tudede. Det var så stort, og jeg var så træt!               
Om forfatteren Anne Marie Geisler Andersen er en dansk politiker, der var ultra-landsholdsløber fra 2010-22. Hun har tidligere siddet i Folketinget og også været valgt til flere byråd og et regionsråd. Hun er opvokset i Gilleleje, uddannet i statskundskab og bor nu i Esbjerg med mand og tre børn.