Jævnalderregulering

HVAD SKER DER, NÅR BØRN I STIGENDE GRAD ORIENTERER SIG MOD HINANDEN FREM FOR MOD DE VOKSNE?
Børn søger tryghed, retning og tilhørsforhold. Når fysisk eller følelsesmæssigt tilgængelige voksne bliver svære at finde i børns institutionelle hverdag, kan andre børn blive de vigtigste pejlemærker. Børnenes orientering og regulering forskydes med andre ord fra voksne til jævnaldrende. Det får betydning for både børns og fællesskabers udvikling – og for læreres og pædagogers mulighed for at nå dem.
I JÆVNALDERREGULERING – NÅR BØRN TILPASSER SIG DEN INSTITUTIONALISEREDE BARNDOM undersøger Simone Weng Facondini denne forskydning. Med afsæt i tilknytningsteori og undersøgelser af børns institutionsliv udfordrer hun gængse forklaringer på børns uro, modstand og uhensigtsmæssige adfærd i fællesskaberne i dagtilbud, skole og SFO.
Bogen består af tre dele:
• BARNDOMMENS UDVIKLINGSBETINGELSER undersøger, hvordan kvaliteten, organiseringen og de voksnes tilgængelighed i dagtilbud, skole og SFO former børns hverdag og udvikling.
• EN TILKNYTNINGSMÆSSIG FORSKYDNING I BØRNS UDVIKLING udfolder sammenhængen mellem tryghed, tilknytning og regulering og belyser, hvordan jævnaldrende kan blive hinandens primære orienteringspunkter.
• ORIENTERING OG REGULERING I PRAKSIS viser gennem konkrete eksempler, hvordan hverdagens rutiner, overgange og fællesskaber kan forskyde børns orientering – og hvordan professionelle kan styrke deres relationelle betydning og skabe bedre udviklingsbetingelser.
Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, ledere, studerende og andre med ansvar for børns hverdagsliv. Den giver et fagligt sprog for jævnalderregulering og et afsæt for at undersøge og forandre praksis, så børn igen får adgang til voksne, de kan læne sig op ad og udvikle sig ud fra.