Jeg venter på, du dør

Bag den morbide titel gemmer sig en stærk digtsamling om ventesorg.

Hvad gør man, når man som teenager får at vide, at ens far har kræft og snart skal dø? Og når forløbet så trækker ud, så man 10 år senere stadig venter på, at han skal dø?

Julie Lund Fisker har skrevet en samling digte, der tager os med gennem livet som teenager og ung, når man ikke har tid til at leve, fordi man venter på, at en anden dør. Det er beretningen om et liv, der bliver glemt i skyggerne af sygdommen, der fylder alt, for om lidt er det forbi og det er vigtigt at være til stede for den syge, mens man kan.

Mens andre unge går i gymnasiet, fester, tager uddannelser, får kærester, rejser jorden rundt, flytter sammen, får job og stifter familie, er livet anderledes stillestående, når man venter. Fortællingen bliver fortættet gennem digte, der fungerer som koncentrerede nedslag i dage, måneder og år af den lange proces. Om tab af hverdag, om tvivl om livet, om at miste venner, der ikke forstår ens sorg, når man jo ikke har mistet endnu. Og hvordan hele ens liv bliver påvirket af det uundgåelige, der venter lige om hjørnet og så alligevel aldrig rigtigt indfinder sig.

Ventesorg er ikke noget, der normalt får særligt meget opmærksomhed, men Julie Lund Fisker har skrevet en stærk samling tekster, der råber op i stilheden og minder os om, at det ikke at miste også kan være hårdt, fordi man mister noget andet, mens man venter. Mens livet er sat på pause.

Læs bogen, hvis du vil vide mere om, hvad der er på spil, når man venter på at nogen dør. Og nyd Julie Lund Fiskers evne til at formidle med præcise sætninger, der fortæller store følelser med få ord.