Kettys Blues

Hvad får en 62-årig efterlønner til at slå sin nabo ihjel? For eksempel at hun forveksler Keith Richards, super-guitaristen fra Rolling Stones, med Cliff Richard ... Det er i hvert fald tilfældet i Eddie Thomas Petersens roman Kettys Blues.

Arne Brandstrup er blevet ufrivilligt pensioneret fra sit job som maskinarbejder, har svært ved at få dagene til at gå, mens de lange aftener tilbringes i kælderen med at chatte med andre Stones-fans og kærtegne samlingen af el-guitarer. Inde ved siden af bor Mogens og Ketty, der har vundet i lotto, hvilket har gjort Ketty i stand til at hellige sig sin ´kunst´, en række rærlige gipstorsoer, som Arne får lov at hjælpe hende med at slæbe frem og tilbage i hendes have. Samtidig har hun - ifølge Arne - jaget samtlige rækkehuskvarterets fugle væk med sin forfærdelige latter.

En dag slår det klik for Arne, han langer ud efter Ketty med en billig efterligning af en Fender-guitar. Naboen falder død om, og Arne begraver Ketty i baghaven. Men desværre har flere af kvarterets beboere været vidne til begivenheden. Adskillige har motiv til at ønske Ketty død, og bag ligusterhækkene trives alskens fordækte drifter og tilspidsede konflikter.
Kriminalkommissær Robert Jensen bliver sat på sagen. Spørgsmålet er, hvor længe Arne kan holde politiet fra døren. Og det bliver ikke nemmere af, at Robert bliver hyret til at spille trommer til vejfest med Arnes fritidsband ...

Kettys Blues er en spillevende satirisk og humoristisk roman om normaldanskeren, der uforvarende mister grebet om sin tilværelse.