Kun gode folk

“I en stille by kan selv hemmeligheder råbe højere end stilheden.”

Kun gode folk er en spændende, snigende og stemningsfuld krimi om små byer, store hemmeligheder og alt det, man prøver at skjule – også for sig selv. Vi følger journalisten Margot, der vender hjem til sin barndomsby for at passe sin syge onkel. Kort efter forsvinder en lille pige, og Margot opdager hurtigt, at sagen minder mistænkeligt meget om en gammel forsvindelse fra byen.

Jeg var fanget fra første kapitel. Ashley Flowers skaber en intens atmosfære, hvor alle kender alle - hvilket minder meget om min by. Der er noget både smukt og skræmmende ved, hvordan lokalbefolkningen forsøger at opretholde normaliteten, mens mørket lurer i hjørnerne.

Historien folder sig stille ud, og jeg kunne godt lide, hvordan man gradvist begynder at tvivle på alle personerne. Det er ikke en voldsom krimi, men en psykologisk en af slagsen, hvor spændingen ligger i relationerne og de små detaljer.

Sproget er let og flydende, og kapitlerne slutter ofte på en måde, der gør, at man lige må læse videre. Jeg blev flere gange overrasket over, hvordan trådene blev samlet til sidst.

Jeg vil anbefale Kun gode folk til dig, der elsker krimier med godt tempo, men også med fokus på det menneskelige. Den viser, hvordan selv “gode folk” kan bære på mørke hemmeligheder – og hvor langt man vil gå for at beskytte dem, man elsker.

Den får 4,5/6 fra mig – fordi den både er spændende, velskrevet og fuld af ubehagelig genkendelse.

4,5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️✨

-

-

-

-

-

-