Langsomt over græsset

Smuk novelle om livet og døden fra Politikens Forlags digitale imprint
Unit e.

En ældre mand lever i pagt med naturen, mens livet umærkeligt siver ud
af ham.


Uddrag:
Da han igen vågner, er solen gået om bag et træ, og han er blevet kold.
Intet er brækket, selv æggene ligger hele og runde i græsset. Han samler
dem sammen og trækker cyklen hen til et lille vandhul, hvor han
sommetider sidder. Der holder en lille flok vildgæs til, syv gråbrune
gæs, som ligger og varmer sig i det høje græs. Indimellem har han haft
lidt kogte kartofler med til dem, men ellers ved han ikke, hvad de lever
af, eller hvorfor de holder til her. Han ved i det hele taget ikke, hvad
det er med de gæs, men han kan godt lide at sidde og kigge på dem. Han
sætter sig på en væltet træstamme under en hængepil og prøver at finde
ud af, hvad det er ved dette syn, syv gråbrune gæs ved et vandhul, der
fylder ham med sådan en simpel glæde. Og mens han sidder der, forlader
alle tanker ham, selv ønsket om at trænge ind i gæssenes harmløse lille
gåde. Det er et øjeblik af absolut skønhed. Hvis han kun skulle foretage
sig én ting resten af sit liv, hvis han kunne tage én ting med sig,
ville det blive dette: at sidde og se på disse gæs. Det er nok.