Liljeblomsten

»Liljeblomsten« er en frodig smuk digtsamling. Marosa di Giorgios (1932-2004) kærlighedsdigte til Mario er mangesidet. Som et kalejdoskop, der hele tiden danner nye forskellige fantastiske og originale mønstre. Og hele hendes univers er én stor pulserende krop, som rummer både det dæmoniske og det guddommelige, det lastefulde og det renfærdige.
Marosa di Giorgios skrift er dybt original – og selvom man kan finde spor af både romantisme og surrealisme, kristen mystik og folkeeventyr, er det umuligt at placere »Liljeblomsten«, som er en hyldest til poesiens sanseudvidende og grænsesprængende kraft og fantasiens frodige og inspirerede skaberevne.
Marosa di Giorgio er en af de mest anerkendte uruguayanske forfattere i det 20. århundrede. Hun udgav fjorten digtsamlinger, der få år efter hendes død blev samlet og udgivet med titlen »Papeles salvajes« (Vilde papirer). Dertil kommer tre bind erotiske fortællinger, en poetisk roman og det lange prosadigt »Liljeblomsten« (»La flor de lis«) i 2004, der nu udkommer i Kirsten A. Nielsen og Malene Thorborgs oversættelse.
»Liljeblomsten«, der på én gang er prosa og fragmenter, digte og erindringer, og ikke mindst overvældende erotiske fantasier, samler så at sige alle de tidligere værker og beskrives af nogle som syntesen, ja ligefrem blomsten af dem alle.