Lumre dage

”Læs hans nyeste roman, den er usædvanligt smuk og meget sigende for hans fornemme definitive måde at se og se til på.” 
– Rainer Maria Rilke

”Han vil for altid være elsket.”
– Thomas Mann

”En af tysk litteraturs store anti-utopister i tiden før første verdenskrig.”
– Florian Illies

”De sande mestre spiller nødigt mestre. De er det bare – basta!”
– Robert Walser

I en togkupe på vej hjem til familiegodset sidder den snart attenårige Bill von Fernow med sin pedantiske grevelige far. Stemningen er trykket, for Bill er dumpet til sin studentereksamen; i stedet for den planlagte ferie ved havet sammen med den resterende familie er han blevet strengt pålagt at indhente det forsømte skolearbejde, mens faderen ordner regnskaber, fører opsyn med høsten og af en eller anden grund græder, når han tror sig alene på kontoret. Atter og atter indskærper faderen over for den unge Bill, at han må opretholde sin stands anstand og holdning: ”lidt tenue – om jeg må bede”, lyder faderens evindelige opfordring.

I den lumre, døsige sommerhede gør Bill halvhjertede forsøg på at studere Antigone og opretholde sin tenue, men lader sig langt hellere forstyrre af egnens fristelser i form af tjenestepiger og tre kusiner på nabogodset. Han længes. I dagtimerne spirer Bills ungdomsforelskelse til den mellemste kusine, Gerda, ved midnatstid får den sørgende tjenestepige Margusch og hendes smukke klagesange Bills begær til at blomstre.

Imens planlægges brylluppet mellem den ældste kusine, Ellita, og den utåleligt charmerende fætter Went fra en anden gren af adelsfamilien. Men Went er ikke ene om at nære kærlighed til den bedårende Ellita, og Bill bliver snart vidne til hemmelige familieintriger, der får fatale følger.

Lumre dage (1906) er med dens temaer om adeligt forfald og bundethed af sociale konventioner, med dens præcise personkarakteristik, melankolske naturbeskrivelser og sagte, vemodige skepsis en kortroman, der indkapsler mange af Eduard von Keyserlings forfatterskabs gennemgående træk. Den er tidligere udgivet på dansk (Hasselbalchs Forlag, 1950, overs. Harald Vilstrup), men denne udgave er nyoversat af Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad, som også har skrevet efterord. På dansk udkom desuden Bølger (1911, overs. Kathrine von Holst) i 2021 til megen ros.

Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod. Han anses for en af tysk litteraturs førende impressionister og er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Lumre dage er blandt hans hovedværker.