Manden der ikke ville være høflig

Agner Møller forrettede tjeneste som militærlæge i hollændernes juvel i den koloniale krone, Hollandsk Ostindien i 20erne. Han blev udstationeret på øen Nias. De stærkt befæstede landsbyer på Sydnias havde med deres veltrænede krigere gennem årtier modstået de hollandske forsøg på kolonisering, niasserne var nemlig erfarne, både når det gjaldt krig og hovedjagt. Omkring 1916 måtte de sidste sydlige byer dog overgive sig til kolonimagtens overlegne militærteknik og taktik.
Agner Møller var mere interesseret i at foretage etnografiske studier, end at passe sit arbejde som militærlæge. Han lærte niassernes sprog og trossystem, og han giftede sig med den meget unge høvdingedatter Zoeri. Det førte til problemer med de danske myndigheder, da han ikke var skilt fra hustruen, den i datiden senere så kendte børnehjemsforstanderinde og forfatterinde Else Gredsted Møller. 
Hans liv efter opholdet på Nias var tragisk. Dette var en følge af Møllers personlighed, som titlen på bogen da også indikerer. Vegetaren og nudisten Agner Møller var en ener, der blandt andet gennemlevede bigami, torpedering på Atlanterhavet, britiske spionanklager, internering i England, Zoeris sindslidelse, eksperimenter med det narkotiske meskalin på sindslidende, eksklusion af lægeforeningen og økonomisk fallit.
Agner Møller var også uden politisk moral, men internationalt er han berømt for en af verdens mest betydningsfulde samlinger af genstande og fotografier fra Nias, som i dag befinder sig på Nationalmuseet.
Dette er Agner Møllers biografi og dokumentation af det store danske engagement i Hollandsk Ostindien, men det er også fortællingen om forfædrenes ø Nias, hvor mindet om Agner Møller og den smukke høvdingdatter Zoeri i landsbyen Hillimondregeraja aldrig er gået i glemmebogen.