Med blikket mod Ararat

Ararats bjerg har i årtusinder været omgærdet af en særlig fascination – det var efter sigende her, Noah strandede med sin ark – bjerget er i de sidste 2000 år hyppigt set som symbol for Armenien, selvom bjerget i dag ligger i et fjendtligsindet land, Tyrkiet.Bjerget står derfor som overskrift over Henning Lehmanns bog om armensk kultur- og åndshistorie. Bogen har en forhistorie. I en langt kortere form blev den i sin tid redigeret af Johannes Sløk, i begyndelsen af1980’erne, men den er naturligvis nyredigeret og nyskrevet. Bogen belyser i hovedtræk – med højdepunkter som f.eks. landets rolle som den første erklæret kristne nation – og fra o. år 300, skabelsen af dets eget alfabet – som endnu i brug. Armenien var den nation, der  o. år 1100 kunne støtte de medtagne korsfarere, når de nåede frem til Middelhavets kyst .Armenien har imidlertid lidt under dystre begivenheder som tyrkernes ”folkedrab” i 1915 og o. år 2000 og 2022 Nagorno-Kara-bagh-konflikterne, der har understreget problemerne ved at være en lille, isoleret kristen nation, der dog hårdnakket holder fast ved sin kristne, kulturelle og åndelige egenart – også i de betydelige og vidtstrakte diaspora, i bl.a. Beirut, Venedig og Californien.Henning Lehmanns bog er originalt, ja pragtfuldt illustreret med langt over 100 illustrationer.Det er den første bog om Armenien siden hans egen bog udkom første gang.Henning Lehmann er tidligere rektor for Aarhus Universitet.Bogens omslag skyldes den armenske ”national”maler Martiros Sarian. Vi skylder hans familie og Martiros Sarian House-museum stor tak for tilladelsen til at bruge malerens værk, Armenien, 1923.