Min fod brænder

Min fod brænder er en urinsur gigtsamling omhandlende smerten ved at humpe rundt. Den bevæger sig ofte op på en høj, så et fald kan opnåes. Der er ingen stednavne, men den synes at foregå i et område med en utæthed, hvor vinden siver rundt om leddene og kun gør skaden værre. Den stiller mange spørgsmål. Er det noget, man er født med? Er det selvforskyldt gennem livsførelse? For når krystallerne bider, gør det ondt. Man er nærmest intet værd fra tå til top. Det er det sted Jonas Okholm skriver fra. For eksempel liggende i bunden af en skov, krybende på vej på toilet eller faldende mellem alverdens digterbænke. 
Min fod brænder er et knust værk. Sådan er det, når vinen er røv. Og hold da kæft, hvor det dog trækker gennem hele teksten! Men små tegn kan man ikke skære sig på. Næ, teksten er en rullende bold, man engang kunne sparke til. Men er der så en vej ud af alle de krykker? Man kan jo ikke kravle stiv rundt i al evighed. Så hellere … dø. 
Min fod brænder kan læses i en pause. Og en pause er lige nøjagtig den tid, man ville ønske at have brugt på urinsur gigt, selvom krystallerne ser flotte ud, skulle man falde over et billede. 
Jonas Okholm Jensen (f. 1980) debuterede i 2016 med digtsamlingen Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet. I 2018 udkom hybridværket Jeg håber og tror at TWIN PEAKS vil samle os igen. I 2021 fulgte Forsøg på en top 25 over øl (2021), som weekendavisen kaldte ”boblende livfuld”, mens Altlas mente bogen var en ”yderst underholdende tropsfører ud i sprogets og eksistensens krinkelkroge” (Alexander Rich Henningsen, Atlas). Senest har han udgivet romanen Bamses venner i 2023.