O at være et molekyle i en celle i en høne

Som observatorier og eksistentielle spejlingsmedier tager Jan Venzel Nielsen sine høns i hånden (vingen) på en metafysisk vandring bagud i livets evolutionshistorie og hinsides denne, hvorunder de med redskaber fra filosofiens, biologiens og fysikkens verden indkredser bevidsthedens essens, som ikke etableres i René Descartes betragtning ”Jeg tænker, altså er jeg”, men i stedet viser sin grundlæggende manifestation i betragtningen ”Der er noget andet, altså er jeg”. Med denne betragtning i hånden (vingen) vandrer de fremad igen for at åbne døren til gåden om livets opståen og udvikling ud fra et bevidsthedsmæssigt perspektiv. En vandring, som i sidste ende fører frem til mennesket som jordens første skabning, der i fuldt omfang har mulighed for at erkende ”det andet” som værende ”den anden” og herved etablere sin bevidsthedsdannelse som en dialektisk proces i det duale perspektiv mellem eksistens og etik og at lade den inddrage jordens ikke-menneskelige skabninger.
Uddrag af bogenAlle disse betragtninger af hønsenes væren i verden hviler på mine begrænsede observationer udefra, og jeg kan ikke komme til at opleve, hvordan det føles at være en høne. På et overordnet abstrakt plan må min antagelse dog være, at det er mindre kompliceret end at være mig, og at det må være et generelt træk ved bevidstheden, at dens kompleksitet nogenlunde følger organismens kompleksitet. Et videre ræsonnement må være, at bevidstheden sammen med de fysiske strukturer, den indgår i, reduceres i kompleksitet, når man bevæger sig bagud i livets udviklingshistorie. Sammenlignet med en høne føles det sikkert som noget mindre at være en encellet bakterie eller en celle i en høne. Men selvom bevidstheden under denne tænkte bevægelse bagud i tid bliver mere og mere primitiv og simpel, er der ikke noget, der tyder på, at den pludselig forsvinder, og som en del af livet må den antages også at være en integreret del af livets skabelsesproces. Men hvor langt går den tilbage? En celle anses for at være det mindste, uafhængige, levende modul, men er der, som panpsykismen hævder, bevidsthed til stede også i de makromolekyler, som indgår i en celle? Opleves det som noget at være et molekyle i en celle i en høne?
Om forfatteren Jan Venzel Nielsen er født 1960 og opvokset i Gram i Sønderjylland og bor i dag i Ribe. Som ingeniøruddannet har han arbejdet indenfor miljøområdet i det offentlige og i privat rådgivningsvirksomhed. Han har tidligere udgivet science fiction-romanen Sin egen tanke, som udkom i 2004 og blev genudgivet som e-bog i 2016.Om Sin egen tanke skrev bibliotekernes lektør, Martin Hjelmborg, bl.a.:”Spændende og tankevækkende debutroman, en science-fiction (sf), der fremskriver konsekvenserne af en udvikling, der allerede er i gang. Bogen er logisk opbygget, velskrevet med tankevækkende iagttagelser og logiske konsekvenser af vores egen kultur, som har interesse langt ud over de traditionelle sf-fans. Men desværre skræmmer bare begrebet sf mange læsere væk. Men det er immervæk i sådanne bøger, diskussionen om vores fremtid finder sted.”