Og træerne står stadig i Wienerwald

Femhundrede breve fra Wien, nydeligt sorteret efter årstal, omviklet med en snor og gemt af vejen i en IKEA-kasse. Adressaten var Otto, en 13-årig jødisk dreng, der var kommet alene til Sverige fra Østrig, som i stadig større grad var præget af den nazistiske magtovertagelse i 1938, Anschluss. Ottos forældre var endnu i Wien og bevidnede den omsiggribende terror mod den jødiske befolkning. Brevene til Otto viser, hvordan vilkårene for deres tilværelse indskrænkes dag for dag. De forsøger at holde modet oppe, både deres eget og sønnens, de glæder sig over, at han er sluppet fri, men samtidig skinner sorgen og savnet igennem. De sidste breve til Otto får han sendt fra Theresienstadt – hvorfra hans forældre aldrig vendte tilbage. 
I Sverige havnede storbydrengen Otto på landet, et sted mellem Skåne og Småland. Med tiden fik han arbejde som dreng hos familien Kamprad på gården Elmtaryd i Agunnaryd. Mellem sønnen i huset, Ingvar, og Otto opstod et stærkt venskab. Samtidig var Ingvar Kamprad aktivt engageret i nazistiske organisationer og en svoren tilhænger af fascisten Per Engdahl. Hvordan kunne det hænge sammen? 
Med udgangspunkt i dette unikke brevmateriale giver Elisabeth Åsbrink en personlig og nærværende skildring af den svenske træghed og rådvildhed under Anden Verdenskrig og dokumenterer, hvordan antisemitismen gennemsyrede samfundet. Interviews med IKEA-grundlægger Ingvar Kamprad i 2010 sætter hendes beretning i relief.